Får du det ubehageligt, når du forlader dit hjem? Undgår du offentlige transportmidler eller at handle ind i myldretiden? Søger du eller en af dine nærmeste hjælp til behandling af Agorafobi? Hos Kognitiv Klinik tilbydes du et skræddersyet forløb med forskningsbaseret Kognitiv Adfærdsterapi, der jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer er den mest effektive behandlingsform. Læs mere om, hvad Agorafobi er, og hvordan du kan få hjælp af Aut. Psykolog Dorte Hellevang ved Kognitiv Klinik.

Agorafobi er jf. WHO’s diagnosesystem kendetegnet ved angst for at færdes alene uden for hjemmet. Angstfremkaldende situationer er typisk: Menneskemængder, butikker, supermarkeder eller offentlige transportmidler m.m.

Mange frygter, at de på grund af angsten vil falde om, at de ikke at kan komme væk, eller at de ikke vil kunne få den nødvendige hjælp. Ofte forsøger man at mindske risikoen for angstanfald ved at undgå de situationer, der opleves angstfremkaldende . Der kan således let opstå en negativ spiral, hvor man isolerer sig gradvist mere i hjemmet, hvilket forstærker angsten, de få gange man kommer ud.

Agorafobi opstår ofte som følge af panikangst og kan begynde med et panikanfald – som typisk opstår uden for hjemmet. Angsten for at opleve endnu et anfald medfører, at man begynder at blive ængstelig allerede inden, man er i situationerne – alene tanken fremkalder ubehag, og dette medvirker til at angsten breder sig til flere og flere situationer, der minder om den, hvor man fik det første angstanfald (Arendt & Rosenberg, 2012).

 

Behandling af Agorafobi

Adskillige forskningsstudier har påvist, at Kognitiv Adfærdsterapi er effektiv til behandling af angstlidelser generelt – herunder også agorafobi og panikangst. Et typisk terapiforløb indebærer, at vi først i fællesskab undersøger, hvilke tanker, der knytter sig til angsten, hvad du oplever i din krop, og hvordan du reagerer rent adfærdsmæssigt. Vi samarbejder herefter om, at hjælpe dig til at tænke mere realistisk og hensigtsmæssigt i disse situationer. Sideløbende med dette hjælper psykologen dig med gradvist at opsøge de angstprovokerende situationer, hvorved du langsomt tilvænnes det ubehag, der er forbundet med at være i situationerne. Psykologen sørger for, at denne eksponering foregår gradvist og i et tempo, hvor du kan følge med – men samtidig også i et tempo, hvor du får mest muligt ud af terapien.

Hos Kognitiv Klinik i Lyngby tilbydes du specialiseret psykologisk behandling, støtte og rådgivning i forhold til agorafobi – altid tilpasset den enkeltes problemstillinger. Du er meget velkommen til at kontakte klinikken, hvis du har nogen spørgsmål eller for at booke en aftale.

Telefon: 25 21 10 19

Mail: info@kognitiv-klinik.dk