Søger du eller en af dine nærmeste hjælp til behandling af Panikangst? Hos Kognitiv Klinik tilbydes du et skræddersyet forløb med forskningsbaseret Kognitiv Adfærdsterapi, der jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer er den mest effektive behandlingsform. Læs mere om, hvad Panikangst er, og hvordan du kan få hjælp af Aut. Psykolog Dorte Hellevang ved Kognitiv Klinik.

Panikangst er jf. WHO’s diagnosesystem kendetegnet ved korte, men intense angstanfald. Anfaldene kommer pludseligt og uden varsel, varer typisk få minutter af gangen, og er ikke begrænset til specifikke situationer. Efter et eller flere panikangstanfald udvikler mange såkaldt forventningsangst – det vil sige frygt for nye angstanfald eller frygt for de steder eller situationer, hvor man tidligere har oplevet panikangstanfald (Psykiatrifondon).

Ved panikangst er man ofte bange for selve angstreaktionen og de kropslige symptomer, der følger med – dels fordi den er meget ubehageligt, dels fordi man ikke kan forstå, hvorfor kroppen reagerer, som den gør. Mange tror, de er ved at få et hjerteanfald, og at de skal dø, eller man bliver bange for at miste kontrollen eller blive sindssyg (ibid.).

Eksempler på fysiske symptomer:

  • Hjertebanken
  • Sveden
  • Rysten
  • Mundtørhed
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Kvælningsfornemmelse
  • Smerter eller trykken i brystet
  • Kvalme eller maveuro
  • Svimmelhed
  • Uvirkelighedsfølelse
  • Frygt for at miste selvkontrollen
  • Dødsangst
  • Svedeture eller kuldegysninger
  • Prikkende eller sovende fornemmelse i fingre og tæer

(Kilde: WHO’s ICD-10)

Panikangst er ikke farligt – det er bare ekstremt ubehageligt. De symptomer, man oplever ved et panikanfald, er blot kropslige reaktioner, der ved en reelt farlig situation kan være hensigtsmæssige. Fx er hjertebanken en hensigtsmæssigt kropslig reaktion, fordi det er tegn på, at hjertet arbejder på højtryk for at skabe energi, så vi hurtigt kan reagere. I forbindelse med et panikanfald igangsættes disse kropslige reaktioner dog på tidspunkter, hvor der ikke umiddelbart er noget farligt at kæmpe imod eller flygte fra, hvilket gør, at man ofte kommer til at fejlfortolke kroppens reaktioner som farlige.

Selvom panikangst ofte opstår uventet, er det normalt, at man efterfølgende kommer til at forbinde anfaldet med de steder og situationer, hvor angsten har opstået. Angsten for disse steder resulterer ofte i, at mange med panikangst også udvikler agorafobi. Denne tilstand opstår, fordi man begynder at undgå situationer, hvor panikanfaldene er opstået såsom busser, supermarkeder eller åbne områder, hvilket medfører isolation, idet man ikke tør forlade sit hjem.

(Kilde: Rosenberg & Arendt, 2012)

Behandling af Panikangst

Kognitiv Adfærdsterapi anbefales af Sundhedsstyrelsen til behandling af angsttilstande – herunder også panikangst. Behandlingen indebærer psykoedukation, hvor du lærer om angsten og dens funktion og komponenter, omstrukturering af dine tanker, mindre opmærksomhed på dine katastrofetanker, strategier til afledning samt gradvis eksponering og interoceptive øvelser.

Hos Kognitiv Klinik i Lyngby tilbydes du specialiseret psykologisk behandling, støtte og rådgivning i forhold til panikangst – altid tilpasset den enkeltes problemstillinger. Du er meget velkommen til at kontakte klinikken, hvis du har nogen spørgsmål eller for at booke en aftale.

Telefon: 25 21 10 19

Mail: info@kognitiv-klinik.dk