Mit navn er Dorte Hellevang. Jeg har specialiseret mig i Kognitiv Adfærdsterapi og har i mit arbejde som klinisk psykolog adskillige års erfaring med behandling af en bred vifte af problemstillinger, som du kan læse mere om under Behandling.

Det er vigtigt for mig, at du føler dig godt mødt hos mig. Ved den første samtale vil vi sammen undersøge, hvilke problemer du oplever og sætte mere specifikke mål op for, hvad du ønsker hjælp til. I et ligeværdigt samarbejde og ved hjælp af konkrete teknikker, forskningsbaseret psykologisk viden og støtte fra min side, vil vi arbejde os hen imod disse mål.

 

Uddannelse og autorisation

Jeg er uddannet psykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet (2013) og blev i 2016 autoriseret af Psykolognævnet under Socialministeriet. Autorisationen er din garanti for, at jeg arbejder under Lov om Psykologer, de Etiske Principper for Nordiske Psykologer og fuld tavshedspligt. Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening.

  • 2016: Autoriseret af Socialministeriet
  • 2010-2013: Kandidatgrad i psykologi ved Københavns Universitet
  • 2007-2010: Bachelorgrad i psykologi ved Københavns Universitet
 

Erfaring

  • 2017-nu: Klinisk psykolog ved Kognitiv Klinik i Lyngby
  • 2014-2017: Klinisk psykolog ved privat psykologpraksis i København og på Frederiksberg
  • 2014-2015: Frivillig PREP-leder hos Caritas
  • 2013-2014: Klinisk psykolog ved Psykiatrisk Center København
  • 2013-2013: Psykolog/Underviser hos Sirculus – klinik for psykiatri og sundhed
  • 2012-2012: Undervisningsassistent hos Fobiskolen.dk – Kognitivt Center Sjælland
  • 2011-2011: Frivillig rådgiver i Kvinderådgivningen Brunhilde
  • 2011-2011: Psykologpraktikant i Børnefamilieenheden Brønshøj-Husum-Vanløse
  • 2009-2011: Frivillig telefonrådgiver på Livslinien.

 

Efteruddannelse og specialisering

For altid at sikre den bedste kvalitet i behandlingen opkvalificerer og efteruddanner jeg mig løbende:

  • Lovgivning og etik i relation til psykologarbejde inden for børne- og ungeområdet v. Dansk Psykologforening (12 timers teori), 5.5 Børnemodulet
  • Den medicinerede klient – om udtrapning af psykofarmaka v. Anders Sørensen / Dansk Psykologforening (12 timers teori)
  • Den psykologiske undersøgelse ift. små- og skolebørn, samt unge v. Signe Hartvig Petersen (36 timers teori), 5.3 Børnemodulet
  • Barnets psykiske udvikling og udviklingsforstyrrelser (30 timers teori), 5.2 Børnemodulet
  • 2-årig AutismeSpecialisering (66 timers teori) v. Molis.
  • 2-årig specialistuddannelse i Kognitiv Adfærdsterapi med Børn og Unge (90 timers teori // 60 timers supervision) v. Psykolog Marie Tolstrup.
  • Certificeret PREP-leder v. Center for Familieudvikling.
  • PSE-kursus (Present State Examination) v. Psykiatrisk Center København.
  • Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse, 30 timer (“Anden teoretisk ref.ramme”) v. Vibe Strøier. Vinther & Mosgaard.
  • Psykofarmakologi, børn og unge v. Mie Bonde, speciallæge i Børne og ungdomspsykiatri. Dansk Psykologforening.
  • Arbejdet med forældre og børn i skilsmissefamilier v. Center for Familieudvikling/Dansk Psykologforening.

 

Jeg brænder for mit arbejde og for at gøre en forskel for den enkelte. Jeg ser frem til at høre fra dig.

Hos Kognitiv Klinik i Lyngby tilbydes du specialiseret psykologisk behandling, støtte og rådgivning i forhold til en bred vifte af psykiske vanskeligheder – altid tilpasset den enkeltes problemstillinger. Du er meget velkommen til at kontakte klinikken, hvis du har nogen spørgsmål eller for at booke en aftale.

Telefon: 25 21 10 19

Mail: info@kognitiv-klinik.dk