Er du bange for få kvalme? Eller at kaste op? Undgår du bestemte typer mad, sejlture eller alkohol, fordi du er bange for at få kvalme? Søger du eller en af dine nærmeste hjælp til behandling af Emetofobi? Hos Kognitiv Klinik tilbydes du et skræddersyet forløb med forskningsbaseret Kognitiv Adfærdsterapi, der jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer er den mest effektive behandlingsform. Læs mere om, hvad Emetofobi er, og hvordan du kan få hjælp af Aut. Psykolog Dorte Hellevang ved Kognitiv Klinik.

Angst for kvalme og opkastning kaldes Emetofobi. De fleste mennesker bryder sig hverken om at have kvalme eller kaste op. Men der er en stor forskel på almindelig væmmelse eller ubehag ved opkast og så at indrette hele sit liv efter det, som emetofobikere kan gøre (fx ved at isolere sig, når nogen i omgangskredsen bliver syge eller undgå visse madvarer eller holde helt op med at spise, fordi man er bange for at kaste det op igen). Emetofobi kan begrænse ens hverdag og livsudfoldelse generelt. Lidelsen indebærer ofte en tendens til isolation, fordi man forsøger at undgå situationer, der kan resultere i kvalme eller opkastning.

Symptomer på Emetofobi 

  • Konstant opmærksomhed på kvalme og maveuro – både din egen og andres 
  • Undgåelse af bestemte madvarer, restauranter, alkohol eller ”risikable” retter 
  • Undgåelse af transport, rejser eller steder, hvor man ikke hurtigt kan komme væk 
  • Stærkt ubehag ved sygdom i omgangskredsen – især omgangssyge og børns sygdom 
  • Overdreven håndhygiejne og tjek af madens holdbarhed 
  • Angst for graviditet på grund af kvalme – eller svær graviditet pga. angsten 

(Kilde: Mack et al., 2013; Christie, A.S., 2004)

 

Hvorfor får man emetofobi? 

Emetofobi begynder ofte i barndommen, ikke sjældent efter en enkelt voldsom oplevelse med opkast – egen eller andres. Herefter vedligeholdes angsten ved hjælp af undgåelsesadfærd: Jo mere man beskytter sig, jo farligere kommer kvalmen til at føles. 

 

Emetofobi hos børn 

Emetofobi ses også hos børn, hvor den kan vise sig som madvægring, angst for at komme i skole (af frygt for at blive dårlig dér) eller stærk uro, når andre børn er syge. Behandlingen tilpasses barnets alder og inddrager forældrene. Læs mere under Psykolog for børn og unge. 

 

FAQ – Ofte stillede spørgsmål 

Kan emetofobi behandles, uden at jeg skal kaste op? 

Ja. Behandlingen handler ikke om at udsætte dig for det værste, men om gradvist at genopbygge din tolerance for kvalme-fornemmelser, usikkerhed og de situationer, du undgår – i små, aftalte skridt, du selv er med til at vælge. 

Er emetofobi almindeligt? 

Ja, mere end de fleste tror – men skammen gør, at mange går med det i årevis, før de søger hjælp. 

Hvor lang tid tager behandlingen? 

Det varierer alt efter klientens alder og motivation. Men et typisk forløb varer 8-12 samtaler.

 

Behandling af Emetofobi

Kognitiv adfærdsterapi er en veldokumenteret og effektiv behandling til angstlidelser generelt – også Emetofobi. Behandligen indebærer, at du undervises i lidelsen og symptomerne, og hvorledes de udvikles. Der arbejdes med ændring af uhensigtmæssige tanker om de angstprovokerende situationer i kombination med, at du støttes i gradvist at tilvænne dig for de frygtede situationer. Psykologen sørger altid for, at disse eksponeringsøvelser forgår i et tempo, hvor du kan følge med – men samtidig også i et tempo, hvor du får mest muligt ud af terapien.

Hos Kognitiv Klinik i Lyngby tilbydes du specialiseret psykologisk behandling, støtte og rådgivning i forhold til emetofobi – altid tilpasset den enkeltes problemstillinger. Du er meget velkommen til at kontakte klinikken, hvis du har nogen spørgsmål eller for at booke en aftale.

Telefon: 25 21 10 19

Mail: info@kognitiv-klinik.dk