Søger du eller en af dine nærmeste hjælp til behandling af Søvnproblemer? Hos Kognitiv Klinik tilbydes du et skræddersyet forløb med forskningsbaseret Kognitiv Adfærdsterapi, der jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer er den mest effektive behandlingsform. Læs mere om, hvordan Søvnproblemer kan komme til udtryk, og hvordan du kan få hjælp af Aut. Psykolog Dorte Hellevang ved Kognitiv Klinik.

Søvnløshed eller insomni er forholdsvis almindelig problematik, som rammer de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt. Mange mennesker har oplevet kortere perioder med sorg, smerte eller stress, der har påvirket deres søvn. Ydre faktorer som støj, lys eller nye omgivelser kan også fremkalde kortvarige søvnproblemer. Disse eksempler på søvnproblemer er således sjældent behandlingskrævende.

Dog kan nogle opleve så store søvnproblemer, at det ikke kan klares med almindelige gode søvnråd. I disse tilfælde oplever mange, at den dårlige eller utilstrækkelige søvn påvirker både humør, koncentrationsevne, hukommelse og overskuddet til at klare dagligdags aktiviteter og gøremål.

Insomni er karakteriseret ved søvnløshed, utilstrækkelig søvn eller dårlig søvnkvalitet. Personer med insomni fortæller fx:

  • At de ikke kan falde i søvn
  • At de vågner flere gange i løbet af natten og ikke kan falde i søvn
  • At de vågner for tidligt
  • At søvnen ikke opleves restituerende

Insomni skyldes ofte en blanding af psykologiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige problematikker. Hvis man først er kommet ind i en periode med dårlig søvn, oplever mange, at det kan være rigtig vanskeligt at bryde denne cirkel igen.

 

Søvnproblemer hos børn og unge

Søvn har betydning for hjernens opbygning og genopbygning og er livsnødvendig allerede fra fostertilværelsen. Hjernen har brug for hvile. Søvn har stor indvirkning på koncentrationsevne og hukommelse og dermed på indlæring. Mangel på søvn nedsætter koncentration og reaktionsevne. Skolepræstationer hos børn eller unge, der sover for lidt har tendens til at være forringede.

Almindelige søvnproblemer hos børn og unge indebærer typisk problemer med at falde i søvn om aftenen. Dette kan skyldes for lidt søvn eller uhensigtsmæssige søvnvaner. Derudover er angst er en hyppig årsag til, at børn og unge i perioder kan opleve problemer med at falde i søvn. Angsten kan variere meget, men kan typisk handle om, at barnet er bange for, at der skal ske forældrene noget i løbet af natten, at der er nogen/noget på værelset, eller at der kommer indbrud og de selv vil blive kidnappet. Andre kan også opleve angst for at få angst i forbindelse med sengetid.

 

Behandling af Søvnproblemer

Forskningsstudier påviser, at Kognitiv Adfærdsterapi har en god effekt på behandling af insomni. Første skridt i behandlingen er at få klarlagt, hvad problematikken går ud på og hvilke faktorer, der i øjeblikket vedligeholder denne. Når dette er blevet klarlagt, indebærer behandlingen typisk, at man får en grundlæggende viden om, hvilke faktorer der forstærker søvnproblemerne, og hvad man kan gøre for at afhjælpe disse. Det er således vigtigt, at man lærer om almen søvnhygiejne, og at man får en viden og teknikker til at ændre på sine måske urealistiske og uhensigtsmæssige tanker om søvn. Derudover arbejder vi også ofte med at ændre på eventuel uhensigtsmæssig adfærd, som utilsigtet kommer til at vedligeholde eller forstærke søvnproblematikken. Afhængig af hvordan søvnproblematikken kommer til udtryk, vil man i Kognitiv Terapi blandt andet benytte sig af henholdsvis søvnrestriktionsteknikker, kognitiv omstrukturering, eksponeringstræning eller stimulus-kontrol-teknikker, der handler om, at du lærer at forbinde sengen med søvn snarere end frustrerende søvnløshed og endeløse forsøg på at falde i søvn.

Hos Kognitiv Klinik i Lyngby tilbydes du specialiseret psykologisk behandling, støtte og rådgivning i forhold til søvn og insomni – altid tilpasset den enkeltes problemstillinger. Du er meget velkommen til at kontakte klinikken, hvis du har nogen spørgsmål eller for at booke en aftale.

Telefon: 25 21 10 19

Mail: info@kognitiv-klinik.dk