Vil dit barn ikke i skole? Søger du hjælp og rådgivning i forhold til, hvordan du som forælder bedst muligt kan hjælpe dit barn tilbage til en normal hverdag i skolen? Hos Kognitiv Klinik tilbydes du og dit barn et skræddersyet forløb med forskningsbaseret Kognitiv Adfærdsterapi, der er den mest effektive behandlingsform til problematikker som Skolevægring. Læs mere om, hvad Skolevægring er, og hvordan du kan få hjælp af Aut. Psykolog Dorte Hellevang ved Kognitiv Klinik.

Skolevægring referer til børn og unge, som i kortere eller længere perioder ikke trives og som ofte ikke er i stand til at gå i skole. Børn med skolevægring siger ofte, at de er syge. Nogle børn begynder allerede søndag aften at klage over at have ondt et eller andet sted på kroppen. Det ender typisk med at blive en kortsigtet løsning, hvis barnet får lov til at blive hjemme næste dag, idet “symptomerne” godt kan forsvinde i løbet af hjemmedagen, mens det bagvedliggende problem enten vedligeholdes eller i hvert fald ikke løses, da samme mønster kan gentage sig gang på gang (jf. sundhed.dk). Nogle børn med skolevægring kan ligeledes bekymre sig over forældrenes eller egen sikkerhed, andre reagerer med gråd eller voldsom vrede.

Skolevægring er ofte komplekst og kan have mange forskellige årsager, som for eksempel angst – herunder separationsangst eller socialfobi, depression eller stress, adfærdsforstyrrelse eller autismespektrumforstyrrelse. Det kan opstå på grund af problemer i skolemiljøet fx lærere eller skolens rammer eller blandt de jævnaldrende (fx udelukkelse fra fællesskabet eller mobning). Derudover kan det også skyldes problemer i hjemmet.

 

 

Behandling af Skolevægring

Kognitiv Adfærdsterapi er en veldokumenteret og effektiv behandlingsform til problemer med skolevægring. Behandlingen indebærer først og fremmest en grundig undersøgelse af, hvad der er den primære årsag til problematikken. Det vil nemlig kræve forholdsvis forskellige strategier, at hjælpe barnet tilbage i skolen alt efter om problemet fx skyldes en angstproblematik eller en adfærdsforstyrrelse. Det undersøges ligeledes grundigt, om der er forskellige elementer i barnets omgivende miljø, som utilsigtet forstærker barnets uvilje mod at komme i skole – hvis det fx er lidt for hyggeligt, at være derhjemme med en forælder i løbet af dagen, kan dette være en forstærkende faktor. Forældrene spiller derfor en essentiel rolle i forbindelse med behandlingen, således at problematikken afhjælpes på bedst mulig måde.

Hos Kognitiv Klinik i Lyngby tilbydes du specialiseret psykologisk behandling, støtte og rådgivning i forhold til skolevægring – altid tilpasset den enkeltes problemstillinger. Du er meget velkommen til at kontakte klinikken, hvis du har nogen spørgsmål eller for at booke en aftale.

Telefon: 25 21 10 19

Mail: info@kognitiv-klinik.dk