Vi skal passe på os selv og hinanden – derfor er vi særligt opmærksomme på god hygiejne og smittefare. Vi skal hjælpe hinanden med at bruge sund fornuft og følge alle retningslinjer for at undgå yderligere spredning af Coronavirus.
Kognitiv Klinik følger sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til at holde afstand, udluftning, håndvask og afspritning mellem hver samtale. Hvis du oplever symptomer på covid-19 el.lign. og derfor ønsker at foretage din samtale online fremfor fysisk fremmøde, er dette naturligvis en mulighed – i så fald kan du bare sende mig en mail, så finder vi en løsning på dette. Hvis du ønsker helt at annullere din bookede tid, så gælder afbudspolitikken stadig: Afbud skal ske senest kl. 12:00 dagen inden den bookede tid.
Hvis du oplever, at følelser af eksempelvis angst, tristhed og ensomhed kan blusse op, er det vigtigt at tale med dit netværk og dine behandlere om, hvad I sammen kan gøre for at den nye situation kan blive nemmere for dig og gøre dig mest tryg. Læs mere her.
Hvis du er i tvivl, er du meget velkommen til at ringe på 25 21 10 19 eller skrive på info@kognitiv-klinik.dk
Hvis du har symptomer eller har været i forbindelse med nogen, der er smittet med Corona-virus, bør du blive hjemme. Ligeledes bør du blive hjemme, hvis du har været i udlandet indenfor de seneste 14 dage. I disse tilfælde vil der altid være mulighed for en online samtale.