Bliver du voldsomt vred, når andre smasker? Kan du næsten ikke være i din krop af bare vrede og ubehag, hvis én i bussen hører høj musik i sine høretelefoner? Hos Kognitiv Klinik tilbydes du et skræddersyet forløb med forskningsbaseret Kognitiv Adfærdsterapi, der er den mest effektive behandlingsform til behandling af Misofoni. Læs mere om, hvad Misofoni er, og hvordan du kan få hjælp af Aut. Psykolog Dorte Hellevang ved Kognitiv Klinik.
Misofoni er en lidelse, der kommer til udtryk ved, at man får en ofte både fysisk og følelsesmæssig reaktion, når man hører bestemte lyde. Nogle kan også reagere på samme måde ved visuelle stimuli som fx en fod, der vipper op og ned.
Den fysiske reaktion kan sammenlignes lidt med en smertereaktion. Kliniske forsøg tyder på, at triggerlydene aktiverer det sympatiske nervesystem, der blandt andet igangsætter udskillelsen af adrenalin og øger hjerterytmen og aktiverer en “kæmp-flygt” reaktion. Den følelsesmæssige reaktion kommer ofte til udtryk som vrede eller væmmelse. Intensiteten af vreden eller det følelsesmæssige ubehag medfører ofte at man undgår bestemte mennesker eller begivenheder – fx undgår nogle at sidde og spise sammen med én eller flere fra familien.
Da misofoni er en relativt nyopdaget lidelse, foreligger der på nuværende tidspunkt ikke særlig meget forskning på området. Man mener dog, at der er tale om en underliggende neurologiske dysfunktion, som ved specifikke lyde, udløser smerteresponsen. Det er på nuværende tidspunkt uklart, om selve den neurologiske dysfunktion kan korrigeres, men det tyder på, at intensiteten af dens effekt kan håndteres og tilvænnes ved hjælp af specifikke teknikker og træning, således at man på sigt kan mindske ubehaget.
(Kilde: Brout et al., 2018; Kumar, S. et al., 2017; IMRN)
Typiske triggerlyde
- Spiselyde: smasken, tygning, synkelyde, slubren
- Vejrtrækning, snøften, harken og host
- Gentagne lyde: kuglepensklik, tastatur, ur-tikken, fodvipning (også som synsindtryk)
- Lyd fra andres hovedtelefoner, hvisken og smålyde i stille rum
Sådan mærkes misofoni
Reaktionen kommer lynhurtigt og føles ude af proportion – irritation, vrede eller væmmelse, ofte med fysisk uro, hjertebanken og et akut behov for at flygte eller få lyden til at stoppe. Bagefter kommer for mange skammen: ”Hvorfor bliver jeg så rasende på mennesker, jeg holder af?” Det er vigtigt at vide, at reaktionen ikke er et udtryk for ond vilje eller dårlig karakter – den er en automatisk nervesystemreaktion.
Behandling af Misofoni
Misofoni er et forholdsvis ungt forskningsfelt, og der findes endnu ikke én standardbehandling med samme evidensgrundlag som ved fx angstlidelser.
Den kliniske erfaring er, at mange (dog ikke alle) har god gavn af kognitiv adfærdsterapi med eksponeringstræning (dvs. tilvænningstræning, hvor man gradvist og bevidst træner hjernen i at udholde specifikke triggerlyde – begyndende med de ”nemmeste” og langsomt trapper op til sværere/mere generende lyde). Behandlingen indebærer, at man arbejder med ændre sin respons, og dermed reducerer og/eller fjerner den adfærd eller de tanker, som nogle gange utilsigtet vedligeholder det følelsesmæssige ubehag.
Denne eksponeringstræning kræver dog et vist mentalt overskud. Ofte er der en sammenhæng mellem ens generelle trivsel og graden af misofoni (Jo, bedre man trives generelt, des mindre driller misofonien – og omvendt). Derfor giver det ofte god mening også at fokusere på, hvordan man kan øge den generelle trivsel – dvs. se på hvilke faktorer, der evt. belaster personen og så regulere på disse i første omgang.
Terapien er naturligvis også et fristed til at tale om misofonien; hvor meget den fylder og generer mv., fordi det for mange er forbundet med noget, man enten skjuler, skammer sig over eller kommer i konflikt med sine nærmeste omkring. Det at blive anerkendt og taget alvorligt i forhold til, hvor forpint man nogle gange kan være, og hvor hårdt nogle kæmper for bare at kommen igennem en helt almindelig skoledag eller et måltid med familien, kan være terapeutisk og gavnligt i sig selv.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Er misofoni en psykisk lidelse?
Misofoni er endnu ikke en selvstændig diagnose i WHO’s diagnosesystem, men tilstanden er velbeskrevet i forskningen og meget virkelig for dem, der lever med den.
Kan misofoni kureres?
Målet med behandlingen er at give dig redskaber til at ændre din respons på lydene og dermed dæmpe reaktionen og give dig en øget oplevelse af kontrol.
Hvorfor bliver jeg så vred over lyde?
Kliniske forsøg tyder på, at triggerlydene aktiverer det sympatiske nervesystem – kroppens kæmp-flygt-beredskab – uden om din viljestyrede tænkning. Vreden er alarmens sprog, ikke din personlighed.
Hjælper ørepropper og høreværn?
Som nødløsning ja – men som strategi vedligeholder de i bedste fald problemet og i værste fald forstærker de problemet, fordi nervesystemet lærer, at lydene er farlige. I behandlingen arbejder vi med en mere holdbar vej.
Hos Kognitiv Klinik i Lyngby tilbydes du specialiseret psykologisk behandling, støtte og rådgivning i forhold til misofoni – altid tilpasset den enkeltes problemstillinger. Du er meget velkommen til at kontakte klinikken, hvis du har nogen spørgsmål eller for at booke en aftale.
Telefon: 25 21 10 19
Mail: info@kognitiv-klinik.dk