Har din læge givet dig en henvisning til psykologbehandling? Så er det vigtigt at kende både mulighederne og begrænsningerne, før du vælger psykolog – for henvisningen kan kun bruges bestemte steder, og ventetiden kan overraske. 

Hvad dækker en lægehenvisning til psykolog?

En lægehenvisning kan kun bruges hos psykologer med ydernummer (overenskomst med sygesikringen). Den dækker ca. 60 % af prisen pr. samtale i op til 12 samtaler. Du kan finde ydernummer-psykologer på psykologeridanmark.dk ved at afkrydse ”Tilskud til lægehenvisning”. 

Ventetiden – det mange ikke ved

Psykologer med ydernummer har ofte flere måneders ventetid, særligt hvis henvisningen gælder angst eller depression. Og netop ved angst og depression er tidlig indsats vigtig: Jo længere man venter, jo mere kan undgåelse og mistrivsel nå at bide sig fast. Vær desuden opmærksom på, hvilken terapeutisk metode psykologen bruger: Jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi den mest veldokumenterede og effektive behandling af de fleste psykiske lidelser. Hos Kognitiv Klinik kan du som regel få en tid inden for 1 til 2 uger. 

Dine muligheder uden henvisning

Vælger du behandling uden lægehenvisning, er der stadig gode muligheder for tilskud: Sygeforsikringen ”danmark” giver tilskud til psykologsamtaler, mange sundhedsforsikringer dækker hele eller dele af forløbet, og enkelte fagforeninger kan bevilge støtte. Se detaljerne under Tilskudsordninger

 

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg bruge min henvisning hos jer? 

Nej – Kognitiv Klinik har ikke ydernummer, så henvisningen kan ikke bruges her. Men du er velkommen uden henvisning, og tilskudsmulighederne ovenfor gælder stadig. 

Hvorfor har I ikke ydernummer?

Det skyldes, at regionerne (der finansierer tilskuddet til psykologhjælp) begrænser antallet af ydernumre for at styre deres budgetter. Det er således relativt få psykologer, der kan tage imod lægehenvisninger, hvilket ofte medfører, at disse psykologer ligeledes har lange ventetider.

Hvad koster en samtale uden lægehenvisning?

En samtale på 50 min. koster 1.250 kr. Med Sygeforsikringen ”danmark”-tilskud og/eller sundhedsforsikring kan din egenbetaling blive væsentligt lavere – for nogle helt dækket. 

 

Hos Kognitiv Klinik i Lyngby tilbydes du specialiseret psykologisk behandling, støtte og rådgivning i forhold til en bred vifte af psykiske vanskeligheder – altid tilpasset den enkeltes problemstillinger. Du er meget velkommen til at kontakte klinikken, hvis du har nogen spørgsmål eller for at booke en aftale.

Telefon: 25 21 10 19

Mail: info@kognitiv-klinik.dk